Holger Rune hyldes af fransk stjernetræner

26/12/2022 09:57

|

Nicolai Busekist

Foto: Quality Sport Images/Getty Images

Mest læste i dag

Patrick Mouratoglou har stor tiltro til danske Holger Rune, og er af den overbevisning, at han kan blive verdens bedste.

Det er ikke til at komme udenom, at Holger Rune har haft en rigtig god sæson, hvor han for alvor har etableret sig som en af de bedste tennisspillere i verden.

Især slutningen 2022-sæsonen gjorde Holger Rune til en ung mand, der blev talt om i store dele af verden.

Den imponerende sæson har medført, at der er blevet sat nye mål for næste år. Og Rune har selv udtalt, at han vil gå benhårdt efter at blive verdens nr. 1.

Til trods for, at det ikke bliver nemt, har hans træner Patrick Mouratoglou nu valgt at udtale, at det er en ambition, han bakker op omkring, da han mener, at han har potentialet til det.

"Verdensetter næste år - er det realistisk? Hvorfor ikke. Når du kan gøre det, han gjorde, er alt muligt. Nu afhænger det af, at han er i stand til at præstere som i Bercy (under Paris Masters, red.) hele året - og specielt i Grand Slams og i Masters 1000-turneringerne, hvor det tæller mest," siger Mouratoglou til Eurosport.

Han slår dog også fast, at det ikke bliver nemt, men det betyder ikke, at han mener, at det bliver urealistisk at opnå det.

"Så det bliver ikke nemt, men hvis det var nemt at være den bedste i verden, ville vi allerede vide det. Er det realistisk? Det er ikke urealistisk. Det bliver ekstremt svært, men det er ikke urealistisk," fortsætter han.