Holger Rune hyrer tidligere Serena Williams-træner

13/10/2022 07:55

|

Nicolai Busekist

Foto: David Kirouac/Icon Sportswire via Getty Images

Mest læste i dag

I ti år var han tennistræner for Serena Williams. Resten af året skal han i stedet være træner for danske Holger Rune.

Det 19-årige tennistalent har besluttet at hyre Patrick Mouratoglou resten af håret. Det har Holger Rune selv meldt ud i en pressemeddelelse.

Grunden til, at det kan lade sig gøre er, at Mouratoglou ikke skal træne Simona Halep i de kommende måneder, da hun har pådraget sig en skade, der holder hende ud resten af året.

Han har været ansat som træner på fuldtid for Simona Halep siden april, men inden da var han træner for ingen ringere end Serena Williams, som han trænede i perioden fra 2012 til 2022.

Den unge dansker har gjort det meget klart, at han bestemt er rigtig glad for, at han har fået tilknyttet den kendte træner, hvilket han ser som en 'enestående mulighed'.

"Det er en enestående mulighed for at arbejde tæt sammen med en af de bedste tennistrænere i verden," lyder det fra Holger Rune.

"Selv om det kun er for et par få måneder tøvede vi ikke med at udnytte muligheden for at samarbejde med Patrick for at nå det næste skridt," fortsætter han.

Holger Rune har været en del af Mouratoglous i mange år, da han fik øje på den danske stjerne i en alder af blot 13 år. Lars Christensen fortsætter også som træner for Holger Rune, selvom Mouratoglou er kommet til.