Landsholdsspiller afslører: Jeg vil forbedre mig

20/11/2021 10:38

|

Nicolai Busekist

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Mest læste i dag

Den danske landsholdsspiller er ikke helt tilfreds, og er sulten efter at forbedre sit spil.

2021 har været et godt år for Jannik Vestergaard. Han har nemlig mødt fremgang på både klub- og landsholdsniveau.

I år skiftede han nemlig ikke blot fra Southampton til Leicester, men har også formået for alvor at etablere sig på det danske landshold.

Reelt set er det lykkedes ham at gå fra at være reservespiller til at være en fast del af truppen. Det er en plads, han har sikret sig med flotte præstationer under EM-slutrunden i sommer.

Det hele har dog ikke været en dans på roser for den 29-årige danske forsvarer. Der har nemlig også været grus i maskineriet for i løbet af i år.

Det er han også selv klar over, for han lægger ikke skjul på, at han ikke er helt tilfreds med den start, han har fået i Leicester. Dog bør det noteres, at han heller ikke helt har haft heldet med sig.

"Jeg kom til klubben uden en reel opstart, har haft to småskader og så har jeg også været ramt af sygdom," siger Jannik Vestergaard til Ekstra Bladet.

Selvom starten ikke har været den bedste, er han dog glad for det. Hertil fortæller han, at han er meget sulten efter at forbedre sit spil.

"Jeg er utrolig glad for det skifte og er meget sulten for at forbedre mig," siger Jannik Vestergaard.

Mandag aften var han af Kasper Hjulmand udtaget til startopstillingen, hvor han en del af et tremandsforsvar med Andreas Christensen og Simon Kjær.

Lørdag skal Jannik Vestergaard igen i aktion, da han sammen med resten af Leicester-mandskabet skal spille mod London-klubben Chelsea.