Lewis Hamilton investerer i NFL-hold

Af: Nicolai Busekist

|

03/08/2022 07:53

Mest læste i dag

Formel 1-stjernen Lewis Hamilton har udvidet sin portefølje af forretninger, da han nu har investeret i NFL-holdet Denver Broncos.

Den syvdobbelte verdensmester i Formula 1 er blevet en del af ejergruppen i det amerikanske hold i denne uge.

Og Hamiltons vindermentalitet er noget, der er blevet taget rigtig godt imod hos Broncos' nye ejere, Walton-Penner-familien.

De mener, at Hamilton, der har en formue, der estimeres til at være på næsten to milliarder danske kroner, kan overføre sin succes fra F1-banen til en rolle hos NFL-holdet.

Og fans af Hamilton vil sandsynligvis holde et vågent øje med Broncos i denne sæson, efter deres fjerdeplads i sidste sæson.

"Vi er glade for at byde den syvdobbelte Formel 1-verdensmester Sir Lewis Hamilton velkommen til vores ejergruppe," lød det fra Rob Walton, da Hamilton blev præsenteret som ejer, ifølge The Sun.

"Han er en mester og konkurrencemindet, der ved, hvad der skal til for at lede et vindende hold, og en indædt fortaler for global lighed - også i sin egen sport."

"Med over 100 sejre anses Lewis for at være den mest succesrige F1-kører nogensinde. Hans ånd og standard for ekspertise vil være et aktiv for ejergruppen og Broncos-organisationen."