Liverpool overvejer at sælge Mohamed Salah denne sommer, hvorfor han kan ende med at følge Sadio Mané ud af døren.
Det kan ende med, at Mohamed Salah bliver solgt denne sommer, da han og den engelske klub endnu ikke har kunne nå til enighed om en ny kontrakt.
Såfremt de to parter ikke kan nå til enighed indenfor den nærmeste fremtid, kan det ikke udelukkes, at Liverpool ender med at sælge ham.
Til trods for, at de risikerer at miste ham gratis næste sommer, er de dog ikke klar til at give slip på ham for enhver pris, skriver The Sun.
Ifølge det britiske medie kræver Liverpool nemlig en sum på omtrent 60 millioner pund, hvis de skal sælge Salah. Det svarer til 519 millioner danske kroner.
Der er flere klubber, der har meldt, at de skulle være interesserede i Mohamed Salah, men især Real Madrid skulle have stor interesse i Salah.
Grunden til, at Liverpool og Salah ikke er nået til enighed om en ny kontrakt er, at den 30-årige stjerne har et krav om at få en ugeløn på intet mindre end 400.000 pund.
De to parter har forhandlet i næsten et år, men Salah har ikke givet udtryk for, at han er klar til at sænke sit lønkrav, hvilket nu kan ende med, at han bliver solgt.