Løbestjerne testet positiv for doping

16/07/2022 11:35

|

Nicolai Busekist

Foto: Marco Mantovani/Getty Images

Mest læste i dag

Løbestjernen er kendt for at løbe stærkt. Nu har det dog vist sig, at han har gjort brug af hjælpemidler.

Stjernen Nijel Amos er havnet i store problemer. Ifølge Aftonbladet er nemlig blevet afsløret i at have gjort brug af doping.

Amos er især kendt for at klare sig rigtig godt på 800 meter-distancen, men spørgsmålet er, hvor mange gange han har gjort brug af doping.

Ifølge Aftonbladet er han nemlig blevet testet positiv for stoffet GW1516, der gør det muligt at få en bedre kontrol over, hvordan ens krop forbrænder fedt.

At han er blevet testet positiv for brug af dette stof, er desuden også blevet bekræftet af organisationen Athletics Integrity Unit (AIU) i en pressemeddelelse.

"AIU har foreløbig suspenderet Nijel Amos fra Botswana med øjeblikkelig effekt efter en prøve fra atleten. Prøven er taget uden for en turneringsperiode og var positiv for metabolitter af GW1516, som er et forbudt stof på WADAs liste," lyder det.

Som følge af, at han er blevet testet positiv for brug af doping, kommer han ikke til at tage del i VM i atletik, som foregår mellem 15. juli og 24. juli i USA.