Nikita Mazepin, der tidligere har kørt i Formel 1 for Haas, har planer om at vende tilbage til sporten.
Til trods for, at han blev vist døren i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine, har Nikita Mazepin ikke opgivet at være en del af den prestigefyldte sport.
Som situationen ser ud nu, er der dog ikke noget, der tyder på, at den russiske kører får lov til at vende tilbage til Formel 1.
Nikita Mazepin har dog ikke afvist, at han kan vende tilbage på anden vis. Han har nemlig ikke udelukket, at han kan ende med at vende tilbage til sporten som forretningsmand - og derfor ikke som kører.
Det er dog ikke noget, der ligger i kortene for ham i de kommende år, lyder det fra ham. Derimod har han stadig fokus på at være racerkører, og derfor sigter han også efter at vende retur til Formel 1 som kører.
"Topholdene er flere milliarder dollars værd, og jeg tror, at jeg en dag vil komme til at blive en del af denne industri som forretningsmand. Men jeg har ikke tænkt mig at skynde mig i gang med det," lød det fra ham ifølge Mirror.
"Jeg er ikke interesseret i Indycar. Selvfølgelig kan jeg ikke sige, hvad der vil ske i morgen, men hele mit liv har jeg ønsket at være med i Formel 1. Jeg nåede dertil, men som man siger, appetit følger med at spise, og jeg er ikke i tvivl om hvad jeg kunne gøre i en konkurrencedygtig bil."