Potentiel McGregor-kamp på vej: Kan være enormt indbringende

09/02/2023 11:58

|

Nicolai Busekist

UFC
Foto: Edward Berthelot/GC Images

Mest læste i dag

Conor McGregor forventes at vende retur til oktagonen i år, og det kan meget vel blive i en kamp mod Michael Chandler.

Der er rigtig mange UFC-kæmpere, der har udfordret Conor McGregor til en kamp, men til trods for dette, har han endnu ikke fundet sig en modstander.

En af dem, der er klar til at mødes med ham i oktagonen, er Michael Chandler, og han mener selv, at en kamp mellem de to kan generere to millioner PPV-salg.

Den 36-årige Chandler er sikker på, at det vil blive en stor kamp mellem de to, efter den irske stjerne har været ude af oktagonen i snart to år.

"Hvis du ser på tallene, tror jeg, at to millioner køber. Det er ikke bare en mulighed. Jeg tror, det er meget muligt og meget opnåeligt," siger han til The MMA Hour.

Hvis han får ret i sit estimat, vil det med ESPN's PPV-pris på 79,99 dollars, skabe en omsætning på intet mindre end 180 millioner dollars. Det svarer til lidt over 1,2 milliarder kroner.

Dette vil kun være overgået af kampen mellem McGregor og Khabib Nurmagomedov, der skabte 2,4 millioner PPV-køb og omsatte for mere end 1,3 milliarder kroner.