Premier League-legende sættes i forbindelse med trænerjob

03/02/2022 19:51

|

Nicolai Busekist

Foto: Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images

Mest læste i dag

Den tidligere Premier League-legende bliver for tiden sat i forbindelse med et stort job.

Den benhårde Roy Keane er i den seneste tid blevet kædet heftigt sammen med et gensyn med League One-klubben Sunderland. 

Roy Keane var træner for The Black Cats tilbage i 2006 og to år frem. Det var en succesfuld tid, hvor Roy Keane vandt The Championship, og overlevede i Premier League i den efterfølgende sæson. 

Ifølge The Independent skulle der være igangværende samtaler med Roy Keane om et sensationelt comeback. Der skulle også være andre kandidater på listen, men Roy Keane skulle angiveligt toppe listen. 

Roy Keane har da også indrømmet, at han føler, at han har arbejde han aldrig fik muligheden for at afslutte i Sunderland. Han sagde nemlig selv op i 2008 efter uenigheder med ledelsen. 

Han har sagt, at han er interesseret i at høre hvad klubben har at tilbyde fremadrettet. 

Lige nu har Roy Keane dog nok at se til. Han er nemlig en af Sky Sports faste eksperter på Premier Leagues kampe. Men fans håber, at de får deres foretrukne træner at se igen inden længe. 

Fansene har allerede fået en gammel kending hjem til Stadium of Light i form engelske Jermain Defoe.

Han skal forsøge at spille Sunderland til en oprykning, som de ligger lunt i svinget til at tage. De ligger på en øjeblikkelig tredjeplads - kun en plads væk fra automatisk oprykning.