Premier League-træner efterforskes af politiet

Af: Nicolai Busekist

|

21/05/2022 08:00

Mest læste i dag

Politiet efterforsker i øjeblikket Premier League-manager Patrick Vieira, efter han sparkede ud efter en Everton-fan torsdag aften.

Patrick Vieira er under efterforskning af politiet, om end de ikke har modtaget nogen formel anmeldelse af Crystal Palace-træneren, der var involveret i tumult, efter torsdag aftens nederlag på 3-2 til Everton på Goodison Park.

Det er dog ikke hans eneste problem, for han risikerer nemlig også at få karantæne i tre kampe for 'voldelig opførsel'. Efter episoden har FA nemlig også igangsat deres egen undersøgelse. Det skriver The Sun.

I mellemtiden er der også blevet langet hårdt ud efter de personer, der invaderer banen. I en officiel meddelelse fra FA, indrømmer de, at de er 'meget bekymrede over stigningen i asocial adfærd fra fans'.

Denne udmelding fra FA kommer i kølvandet på, at Everton-fans valgte at invadere banen, fordi de ønskede at fejre, at de formåede at blive i Premier League, efter at have været bagud med 2-0 mod Crystal Palace.

Da de mange fans løb ind på banen, blev Vieira Vieira, da han forsøgte at forlade banen. Videooptagelser har vist, at han har et sammenstød med en fan, da han er på vej væk fra banen.

Den pågældende fan valgte at stikke sin langefinger i ansigtet på Vieira, mens han filmede med den anden hånd.

Selve videoen fra denne fann cirkulerede senere på de sociale medier, og heri kan man høre ham råbe følgende til Vieira: "Sut på den, din spade! Kom ind! F*** af!"

Det fik Vieira til at vende sig om, hvor han angiveligt greb fat i mandens arm og sparkede ham i jorden.

Kort tid efter stødte en anden fan til, som også begyndte at spille op til Vieira. Men før det kunne udvikle sig, adskilte andre fans dem, og Vieira forlod stedet.