Primoz Roglic trækker sig

07/09/2022 15:00

|

Nicolai Busekist

Foto: Tim de Waele/Getty Images

Mest læste i dag

Primoz Roglic har valgt at trække sig fra dette års Vuelta a España, efter et voldsomt styrt på tirsdagens etape.

Den slovenske cykelstjerne kommer ikke til at gennemføre dette års Vuelta a España. Han har nemlig valgt at trække sig, efter at han tirsdag styrtede på løbets 16. etape.

I forbindelse med styrtet pådrog han sig slemme skader. Dette har nu resulteret i, at han har været nødt til at trække sig, oplyser hans hold, Jumbo-Visma, på det sociale medie Twitter.

Roglic var ellers rigtig godt med i det samlede klassement, hvor han lå nr. 2. Tirsdag forsøgte han at tage sekunder, og det lykkedes ham at hente otte sekunder på Remco Evenepoel fra Quick-Step, som er løbets førende rytter.

Desværre styrtede den slovenske stjerne få meter inden mål. Her slog han sig til blods, men var dog i stand til at gennemføre etapen. Desværre er det nu blevet meldt ud, at han ikke er i stand til at køre videre.

Jumbo-Visma har ikke meldt noget ud om, hvordan Primoz Roglic' tilstand er. Det var dog tydeligt at se, at han ikke havde det godt, efter at være styrtet før mål i tirsdagens etape.

Ikke nok med, at blodet strømmede ned ad det ene ben, så virkede han også meget omtumlet, da han blev fulgt over målstregen af sin holdkammerat Mike Teunissen.