Ten Hag med Eriksen-udmelding efter debut

09/08/2022 09:54

|

Nicolai Busekist

Foto: Matthew Ashton - AMA/Getty Images

Mest læste i dag

Hvis han havde haft mulighed for at undlade det, så havde han gjort det. Ten Hag mente dog, at han eneste mulighed var at bruge Eriksen som falsk angriber.

Den danske stjerne skal næppe regne med, at han kommer til at indtage en permanent rolle som falsk 9'er under Erik ten Hag i Manchester United.

Det er bestemt heller ikke hans vante rolle, hvorfor han næppe vil være ked af det faktum, at han fremover skal spille i en anden rolle.

Efter danskerens debut for Manchester United, blev det af Erik ten Hag gjort klart, at det mere var af nød, end af lyst, at han valgte at spille Eriksen som en form for falsk 9'er.

Debuten, som også var første officielle kamp for Erik ten Hag som træner for De Røde Djævle, var ikke just en succes. De endte nemlig med at tabe 1-2 på hjemmebane til Brighton.

"Vi havde ikke en klassisk 9'er til rådighed, for så ville jeg have brugt ham. Og jeg vidste, at Eriksen engang for længe siden havde spillet den rolle for Ajax," sagde Ten Hag efter kampen.

Han forklarede desuden, at det var meningen, at han skulle droppe ned i banen, hvor han skulle operere mellem linjerne.

"Men jeg mener, at Eriksen er bedst på midtbanen," slog den hollandske træner også fast på pressemødet efter opgøret.