Af: Nicolai Busekist
|
26/06/2022 17:09
Mest læste i dag
Tennisstjernen Andy Murray har afsløret, at han før i tiden har takket nej til et stort milliontilbud om at spille tennis i Saudi-Arabien.
I modsætning til golfspillere som Ian Poulter og Lee Westwood har Andy Murray valgt at takke nej til en stor sum penge, da han nægtede at spille i Mellemøsten.
LÆS OGSÅ: Mazepin tror på Formel 1-comeback
På det seneste er der en lang række golfspillere, der har skiftet PGA Tour ud med LIV Golf, som er finansieret af saudiarabiske penge. Før i tiden har de dog også forsøgt sig med tennis.
Rafael Nadal og Novak Djokovic skulle have spillet i en opvisningskamp i Saudi-Arabien i december 2018, men den blev aflyst på grund af en skade.
"De arrangerede et arrangement i Saudi-Arabien for et par år siden, og jeg blev tilbudt at spille der. Jeg ved, at en række af de andre fyre på Touren blev tilbudt at spille," lød det fra den 35-årige Andy Murray ifølge The Sun.
"Jeg tror ikke, at spillerfeltet, der tog afsted, var, hvad de håbede. Mange af, vil jeg sige, topspillere og større navne afviste det. Og jeg ville personligt ikke tage derned og spille der."
LÆS OGSÅ: Dokumentar om Pogba sætter rekord
En stor sum penge var derfor ikke nok til at overbevise Andy Murray om, at han skulle tage en tur til Saudi-Arabien, for at spille tennis.
Fodbold
Tennis