Efter 'ego-clash': Nu er der nyt fra Holger Rune-lejren

Af: Emil Martesen

|

11/09/2023 12:57

Tennis
Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Nu er der langt om længe nyt.

Mest læste i dag

Holger Rune valgte tidligere på måneden at skifte ud på trænerbænken.

Danskeren har valgt at takke af til den franske træner Patrick Mouratoglou, og har nu været på jagt efter hvem der skal overtage fløjten og notesblokken.

Og nu kan den danske tenniskomet selv løfte sløret for, hvem der skal forsøge at få hjælpe ham længere på verdensranglisten.

Det skriver DR Sporten.

Og det er et velkendt ansigt der har fået den årefulde opgave.

Det bliver Holger Runes mangeårige træner Lars Christensen, der vender tilbage i tennisspillerens stald:

"Det bliver Lars, der kommer til at fungere som træner for Holger fremover", bekræfter spillerens mor Aneke Rune overfor DR Sporten.

Og der bliver meget at skulle arbejdes på for Christensen fra dag et.

Holger Rune har langt fra præsteret optimalt i hans tid efter Wimbledon-succeshistorien. Senest galt gik det ved dette års US Open, hvor han tabte første runde til spanske Roberto Carbellas Baena, som er nummer 60 på verdensranglisten.

Under turneringen var Mouratoglou fortsat træner for danskeren, men franskmanden kunne selv bringen nyheden om at samarbejdet var ophørt efter turneringen lakkede mod ende.

Siden da gik der spekulationer og hvisken i krogene om hvem der ville overtage den svære opgave, og valget er nu officielt faldet på Christensen, som tidligere har haft succes med at træne den unge dansker.

Duoen vil for første gang være at finde sammen igen, når Rune skal spille ved ATP 500-turneringen China Open, der finder sted den 28. september:

"De har trænet super godt, efter vi er kommet hjem (fra US Open, red.), og de starter første turnering i Beijing sammen", uddyber Aneke.