Mest læste i dag
Holger Rune er i løbet af det seneste år stormet frem på ATP-ranglisten, men ikke i et sådant tempo, at han ikke har skabt sig venner undervejs.
Den danske tennisstjerne er stormet ind på tennisscenen i løbet af de seneste par år, hvor han er blevet en af sportens helt store stjerner.
Han er meget passioneret omkring sin sport, og det afspejler sig i hans opførsel på banen, hvilket ikke alle er fans af. På den anden side er det også noget, der har vundet en del hjerter.
Derudover har han også skabt sig venner gennem tennis. En af dem, han har mødt på sin rejse, er den italienske spiller Lorenzo Musetti. Netop ham skal han spille mod i Cinch Championships fredag.
Rune og Musetti har endnu ikke været i kamp mod hinanden, selvom de ligger hhv. nummer seks og 15 på verdensranglisten. Dette bliver der dog lavet om på inden længe, da de - som sagt - tørner sammen fredag.
Det er dog værd at nævne, at det kun er på seniorniveau, at de ikke har spillet mod hinanden. Som juniorspillere har de nemlig spillet mod hinanden to gange, men det er ved at være længe siden.
Forud for deres kamp, har Musetti rost Rune overfor TV 2. Det fik dem til også at spørge Rune om hans forhold til den italienske spiller. Her bekræftede han, at de faktisk er gode venner.
"Jamen, vi er gode venner. Vi har trænet en hel masse sammen og kender hinanden godt. Det er vanvittigt fedt at se endnu en ung spiller komme op af ranglisten og spille god tennis. Jeg glæder mig meget til at konkurrere mod ham på fredag," sagde Rune til TV 2.
De to unge spillere skal fredag kæmpe om at vinde en billet til semifinalen i London. Skulle det blive til dansk sejr, vil det være hans første semifinale på græs.
Fodbold
Tennis