Af: Nicolai Busekist
|
01/06/2023 06:06
Mest læste i dag
Har man fulgt Holger Rune på de sociale medier i et stykke tid, er der en god chance for, at man har lagt mærke til det.
Der er ikke mange, der gør det. Men én af dem, der flere gange har gjort sig bemærket med det, er den danske tennisstjerne Holger Rune.
Hver eneste dag bliver han bombarderet med kommentarer fra fans og kritikere på de sociale medier. Mange af dem lader han gå ubesvaret hen, men det er ikke altid, at han kan lade være med at svare.
Det indrømmede han, da han blev spurgt om netop dette på et pressemøde tirsdag, hvor han sikrede sig en plads i anden runde ved French Open.
"Når jeg har tid, så gør jeg det gerne. Der er mange fans, der støtter mig, og jeg vil gerne vise, jeg værdsætter det. For det betyder meget," lød svaret fra Holger Rune ifølge B.T.
Det er dog langt fra kun fans, der henvender sig til Holger Rune. Der er også mange, der bruger de sociale medier til at rette kritik af enten hans spillestil eller attitude.
Sommetider får de også et svar retur fra den 20-årige dansker. Det sker dog sjældent, da han i højere grad tager sig tid til at svare sine reelle fans. For Holger Rune er det dog helt naturligt, at det ikke er alle, der kan lide ham.
"Det er normalt i livet, at nogle kan lide dig, og at nogle ikke kan. Men alle har deres egne præferencer i forhold til de spillere, de kan lide. Det respekterer jeg," sagde han.
Derefter slog han fast, at i sidste ende er hans fokus blot at klare sig bedst muligt. Derfor er det også vigtigere for ham, at han vinder på banen, end at koncentrere sig om, hvad der sker uden for den.
Fodbold
Tennis