Holger Rune-lejren deler stor nyhed: Denne jagt på den manglede brik er sat i gang

Af: Emil Martesen

|

14/09/2023 14:28

Tennis
Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Nu er der en stor nyhed fra Holger Rune-lejren.

Mest læste i dag

I en alder af blot 20 år, står tennisstjernen Holger Rune på tærsklen til en ny æra i sin karriere.

Efter en sæson præget af usikkerhed og ændringer på trænerfronten, ser det nu ud til, at den unge dansker har fundet en solid base, hvorfra han kan bygge videre på sin allerede imponerende karriere.

"Holger Rune begynder så småt at få styr på sit team", lyder det angiveligt fra kilder tæt på den unge atlet i kølvandet på e periode med 'meget rod og kaos', som Holger Rune selv beskriver det.

Men det stopper ikke her.

Holger Rune og hans team er aktivt på udkig efter at tilføje en ny dimension til hans team.

Det løfter den unge tenniskomet sløret for til TV 2:

"Lige nu kigger vi på muligheden for at få en fysioterapeut med, som kan hjælpe mig", deler Holger Rune, der er ivrig efter at finde den rette person, der kan hjælpe ham med at navigere i de fysiske udfordringer, der følger med en professionel tenniskarriere.

Holger Rune, der aktuelt er nummer fire i verden, har tidligere kæmpet med mindre skader, især omkring ryggen. En dedikeret fysioterapeut vil derfor være en værdifuld tilføjelse til hans team, idet han søger at minimere risikoen for fremtidige skader og sikre, at han forbliver i toppen af international tennis.

I første omgang venter dog Davis Cup, når Hillerød slår dørene op til en række brag af tenniskampe mod Brasilien, før Holger Rune drager til Canada for at deltage i Laver Cup. Derefter venter turneringer i Beijing og Shanghai, hvor han håber at vende tilbage i fuld vigør.

Med et fornyet fokus og et stærkt team bag sig, er Holger Rune mere end klar til at tage hul på et nyt kapitel i sin karriere.