Novak Djokovic havnet i usædvanlig sammenligning
Af: Emil Martesen
|
14/09/2023 14:00
Mest læste i dag
I en alder, hvor mange ville overveje at trække sig tilbage, fortsætter Novak Djokovic med at sætte nye standarder i tennisverdenen.
I denne sæson er det blevet til intet mindre end en sejr i tre ud af fire Grand Slams - nærmere bestemt Australien Open, French Open og for nyligt US Open - hvor han satte alle konkurrenterne til vægs.
Og tennisworldusa holder heller ikke igen med roserne til den 36-årige serbiske tennisstjerne.
De løfter sløret for en sjov men genial sammenligning, da de sammenligner Novak Djokovic med en fin vin, der kun bliver bedre med alderen.
Siden han fyldte 30 år i maj 2017, har den serbiske stjerne vundet ikke mindre end 12 Grand Slam-titler, en præstation der cementerer hans status som en af de mest succesfulde spillere i tennishistorien.
Novak Djokovic har ikke kun formået at vinde halvdelen af sine Grand Slam-titler efter han er fyldt 30 år, men har også formået at forblive i toppen af spillet, selv når han står over for yngre og fysisk stærkere modstandere.
Og senest gik det udover Daniil Medvedev, da US Open for nyligt løb af stablen:
"Djokovic overvandt fysiske problemer og besejrede en meget yngre modstander med en solid præstation bag det indledende skud", fortæller artiklen, der fremhæver hans seneste sejr over Daniil Medvedev, hvor han sikrede sin 24. Grand Slam-titel med en 6-3, 7-6, 6-3 sejr i en kamp, der varede over tre timer.
Men det er meget mere end en sejr for Novak Djokovic, der blev den ældste vinder i New York i Open æraen.
Med en næsten fejlfri præstation, hvor han kun tabte to sæt i syv kampe, fortsætter Novak Djokovic med at skrive historie, idet han viser en næsten uopslidelig evne til at præstere på højeste niveau, selv som han nærmer sig de 40.
Som en sand mester, der fortsætter med at udfordre tidens tand, står Novak Djokovic nu som et levende bevis på, at med den rette dedikation og udholdenhed, kan grænserne for, hvad der er muligt, konstant flyttes.