Af: Emil Martesen
|
13/09/2023 10:30
Mest læste i dag
Der er løbet meget vand i åen for Holger Rune på det seneste.
Men efter et år, der har været præget af en 'rodet' trænersituation, har den danske tenniskomet besluttet at vende tilbage til rødderne, og til den træningsform og den træner, der kender ham bedst - nemlig Lars Christensen:
"Det har været et rodet år på trænerfronten. Derfor tror jeg, det er godt, at jeg nu får Lars, som jeg kender godt. Jeg kender hans træningsform indgående, og vi kender hinanden godt. Det er, hvad jeg har brug for – ro i min træning, så jeg kan fortsætte min udvikling," udtalte en reflekteret Holger Rune til TV 2, der ikke lægger skjul på, at han ser frem til at genoptage samarbejdet med Lars Christensen.
Denne beslutning kommer efter en periode med stjernetræneren Patrick Mouratoglou i trænerteamet, en tid der har budt på nye perspektiver og læringspunkter for den unge spiller:
"Mouratoglou har blandt andet lært mig at gå mere afslappet ind til de store kampe", sagde Rune, der anerkendende den positive indflydelse, Patrick Mouratoglou har haft på hans spil.
Men nu er tiden inde til at vende tilbage til det velkendte, til en træningsform, der har bevist sit værd i fortiden.
Han fortæller i samme ombæring, at han ser frem til at bygge videre på det solide fundament, han har med Lars Christensen.
Og selvom den danske stjerne ikke udelukker muligheden for at inkorporere erfaringerne fra en tidligere tennisspiller i hans trænerteam i fremtiden, er hans nuværende fokus på at finde stabilitet og kontinuitet i sin træning. Med faste rammer og en velkendt træningsmetode, ser Holger Rune frem til at fortsætte sin rejse mod toppen af verdens tenniselite, med næste stop ved Davis Cup, hvor Danmark møder Brasilien i en afgørende kamp.
Fodbold
Tennis