Holger Rune med stor ros til Clara Tauson

Af: Nicolai Busekist

|

04/06/2023 06:14

Mest læste i dag

Det var ikke blot danske tennisfans, der sad limet til skærmen, da Clara Tauson fredag spillede ved French Open. 

Holger Rune havde også fundet lidt tid til at se Clara Tausons spille, om end han kun fik den sidste del af kampen med. 

Desværre kunne den danske stjerne ikke helt finde niveauet frem, og det endte derfor med, at hun blev sendt ud af turneringen i Paris. 

Det fortalte han på et pressemøde lørdag, efter at have vundet på sikker vis i sin kamp i tredje runde ved French Open. 

Her sagde han, at han så lidt af kampen, og det var en meget tæt på kamp. På trods af, at det ikke blev til en sejr, var det dog kun rosende ord, der kom fra Holger Rune. 

Han har nemlig også været imponeret over, hvad Clara Tauson har formået at gøre under dette års French Open. Hun skulle nemlig først spille sig gennem kvalifikationen, for at få en plads i selve turneringen. 

"Hun har gjort det vanvittigt godt. Hun kommer fra kvalifikationen og går så videre til tredje runde. Det kræver meget," sagde han ifølge B.T. 

"Hvis Clara bliver ved sådan her, så skal hun nok komme op på sit bedste niveau igen." 

Med sin sejr over Genaro Olivieri, holder Holger Rune liv i sin drøm om at vinde en Grand Slam-turnering. Han har nemlig sikret sig en billet til næste runde af den famøse turnering. 

Her kan se frem til at møde endnu en argentiner. Det bliver nemlig Francisco Cerundolo, som han kommer til at spille mod. Den argentinske stjerne formåede lørdag at vinde over amerikanske Taylor Fritz.