Holger Rune melder ud: Sådan ser jeg ikke mig selv

Af: Nicolai Busekist

|

19/05/2023 09:57

Mest læste i dag

Holger Rune har afsløret, at han ikke selv føler, at han er en af tennissportens 'bad boys'.

Danske Holger Rune har flere gange været stemplet som en form for 'bad boy' for sin opførsel på banen. Selv mener han ikke, at der er hold i dette.

Senest blev han mødt af kritik på de sociale medier, fordi han undervejs i kampen mod Novak Djokovic blev involveret i en meget ophedet diskussion med dommeren. 

Efter kampen har den 20-årige danske tennisstjerne understreget, at han ikke selv ser sig som en 'bad boy'.

"Jeg ser ikke mig selv som bad boy overhovedet. Jeg spiller med masser af passion og energi, når jeg er inde på tennisbanen. Det er der mange spillere, der gør," siger han ifølge Ritzau.

"Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være en bad boy-ting at spille med energi på banen."

Der har også været flere kampe i denne sæson, hvor han har fået publikum på nakken. I flere tilfælde har han den unge dansker blot forstærket dette, ved at holde hånden bag sit ene øre eller tysse på dem.

Selvom han på denne måde vælger at involvere sig, når publikum vender sig mod ham i en kamp, gør det ham ikke til en 'bad boy'. Sådan ser han det i hvert fald selv.

Ifølge Ritzau siger han, at skal man have dette prædikat på sig, skal man smadrer ketsjere og lignende.

"Det er ikke den måde, jeg ser mig selv på. Der er selvklart nogle få ting her og der. Som situationen med dommeren. Men igen, jeg så bolden ude, han så den inde," siger han også.