Af: Nicolai Busekist
|
25/11/2022 12:28
Mest læste i dag
Holger Rune tørner sammen med en af tennissportens mest kendte navne i en kamp, der bliver afviklet i København næste år.
Den kun 19-årige Holger Rune har ikke spillet meget tennis i Danmark i 2022. Næste år bliver der dog lavet om på dette.
Den 24. maj 2023 bliver der dog lavet om på dette. Her skal han nemlig spille en opvisningskamp mod Nick Kyrgios, oplyser f Sports Group i en pressemeddelelse.
Kampen bliver spillet i Royal Arena i København, og da det er en opvisningskamp, kommer den ikke til at have indflydelse på ATP-ranglisten.
Allerede i februar vender Holger Rune dog retur til Danmark, hvor han får comeback for Davis Cup-landsholdet. Her skal han nemlig spille mod det indiske landshold i Hillerød.
Den unge danske stjerne lægger ikke skjul på, at han ser frem til at spille i Danmark, hvor han naturligvis kommer til at spille foran mange af sine danske fans.
"Jeg er spændt på at skulle spille mod Kyrgios på hjemmebane. Det kan jeg ikke få bedre," lyder det fra Rune i pressemeddelelsen.
"Jeg glæder mig utrolig meget til at takke alle de danske tennisfans, som har heppet på mig hele året. De har udvist enorm støtte, og det betyder virkelig meget for mig. Jeg garanterer, at jeg vil gøre alt for at levere en sejr."
Fodbold
Tennis