Mest læste i dag
Tirsdag eftermiddag skal Holger Rune i aktion i French Open. Dette føler han sig godt rustet til, da han selv mener, at han er bedre på alle punkter.
Når Holger Rune tager hul på dette års udgave af French Open, er det år siden, at han fik sit store gennembrud. Det skete nemlig i sidste års semifinale i Roland Garros.
Her stod han overfor norske Casper Ruud, som han for halvanden uge siden besejrede for første gang. Dermed kunne han sende ham ud af semifinalen i Rom.
Den 20-årige dansker føler sig godt rustet til at spille French Open. Han mener nemlig selv, at han er blevet bedre på alle punkter sammenlignet sidste års turnering.
"Jeg har klart mere erfaring, er bedre fysisk, er bedre tennismæssigt og bedre mentalt. Jeg er bedre på alle punkter," sagde Holger Rune ifølge Ritzau.
Det var ikke blot hans flotte tennis, som folk bed mærke i sidste år. Det var i lige så høj grad det temperament, som han udviste på banen, hvilket var medvirkende til hans nederlag.
Selv siger han dog, at det ikke kommer til at ske igen, da han er blevet bedre til at håndtere sådanne situationer.
Ydermere slår han også fast, at han føler sig bedre rustet til at vinde en Grand Slam-turneringen, end han nogensinde har gjort før.
På trods af dette, ser han ikke sig selv som en favorit til at vinde turneringen. Derimod er der to andre spillere, han peger på i denne sammenhæng: Novak Djokovic og Carlos Alcaraz.
"Djokovic er favorit med al sin erfaring, Alcaraz fordi han er førsteseedet, men jeg føler mig også selv stærk," siger han.