Mest læste i dag
Fredag spiller Holger Rune sin første kamp ved ATP 1000-turneringen i Rom. Hans modstander er 18-årige Arthur Fils.
I sidste måned havde danske Holger Rune et meget tætpakket kampprogram. Her spillede han med i turneringer i både Monte Carlo, München og Madrid, hvorfor det blev til 11 kampe på 19 dage.
I første del af denne måned har den unge dansker haft mulighed for at holde en pause. Derfor er han også klar til at stemple ind ved Masters 1000-turneringen i Rom.
Den 20-årige dansker fortæller, at det har været dejligt at kunne holde en pause. Selvom der har været plads til mere, har han dog kun holdt tre dage fri.
"Det har været dejligt (med lidt pause, red.). Det har været travlt, men godt. Jeg havde tre dage fri, hvor jeg slappede af og fik styr på kroppen. Så begyndte jeg at træne torsdag i sidste uge, kom mandag, og jeg har det godt. Jeg har restitueret efter de mange kampe, og jeg er klar," siger han til ATP ifølge TV 2 Sport.
I løbet af april havde Rune flere perioder, hvor han kæmpede med mindre skader. Det kommer heldigvis ikke til at hæmme ham i Rom, da de er forsvundet.
Derfor føler han sig godt tilpas, og er klar til kamp. Desuden fortæller han, at han har sin fysiske træner med i Rom, hvorfor der fortsat arbejdes med fysikken.
"Jeg føler mig godt tilpas i kroppen. Der er ingen skavanker. Jeg havde et ankelproblem i München, men jeg har restitueret, fået en masse behandling, øvelser til kroppen, så den har det godt og er stærk. Jeg har min fysiske træner med mig her, så det hele er godt," siger han.
Fodbold
Tennis