Holger Rune trækker sig

Af: Nicolai Busekist

|

28/04/2022 10:39

Mest læste i dag

Den danske tennisstjerne Holger Rune har besluttet at trække sig fra en turnering i Madrid.

Onsdag formåede Holger Rune at vinde 6-3, 6-2 over Alexander Zverev. Hans store succes i ATP-turneringen i München er dog ikke kun positiv.

Den danske tennisstjerne har nemlig haft så stor succes i München, at han har været nødt til at trække sig fra den kommende ATP Masters 1000-turnering Madrid Open. Det har han selv afsløret i et opslag på Twitter.

"Jeg har besluttet mig for at trække mig fra Madrid Open, da kvartfinalerne i München spilles fredag, og kvalifikationen i Madrid starter lørdag. Vi ses i Madrid Open næste år," skriver Holger Rune på Twitter.

Fredag skal Holger Rune formå at gå videre til næste skridt i grusturneringen i München. Her skal han i tredje runde spille mod finske Emil Ruusuvuori.

Alexander Zverev, som Holger Rune slog onsdag, var ikke bleg for at indrømme, at han spillede en rigtig dårlig kamp, da han stod overfor danskeren.

Faktisk gik han så langt, at han kaldte det for hans 'værste kamp' i flere år. Man kan dog ikke tage fra Rune, at han spillede en rigtig god kamp mod Zverev, der ligger nummer tre i verden.

"Det var min værste kamp i fem, seks, syv år. Han (Rune, red.) er en god spiller, men jeg havde tabt til hvem som helst i dag," sagde Zverev ifølge ATP efter kampen.