Jannik Sinner skriver historie med sejr over Daniil Medvedev

Af: Nicolai Busekist

|

19/11/2023 08:00

Jannik Sinner vandt lørdag eftermiddag over Daniil Medvedev i den ene semifinale ved ATP Finals.

Mest læste i dag

Det er svært at komme udenom, at Jannik Sinner har spillet rigtig godt ved ATP Finals. Det gjorde han også mod Holger Rune, som han vandt over i tre sæt. Med denne sejr slog han den 20-årige dansker ud af turneringen i Torino.

Lørdag var han igen i aktion, hvor han mødte russiske Daniil Medvedev i den første semifinale. Der var lagt op til et brag af en kamp, da han er italiener. Derfor er der naturligvis et stort håb om, at han går hele vejen og vinder ATP Finals.

Og netop dette er han nu kommet et skridt tættere på, da han har sikret sig en plads i finalen. Det er hans faktisk den første italiener nogensinde til at gøre, hvorfor han for alvor har skrevet sig ind i historiebøgerne.

Sinner måtte dog ud i tre sæt, før han kunne lade sig kåre som vinder af kampen. Det første sæt vandt den italienske stjerne med 6-3, men i andet sæt var Medvedev stærkest i tiebreaken. Han derfor andet sæt med 6-7.

I tredje sæt var det som om, at Sinner fandt et helt nyt niveau. Her endte han nemlig med at vinde 6-1, og blev derfor den første italienske spiller til at kvalificere sig til finalen ATP Finals, som har været afviklet siden 1970.

Der var en meget intens stemning i arenaen i Torino, hvilket med stor sandsynlighed også påvirkede Medvedev. Faktisk var der intet mindre end 12.000 tilskuere til stede under kampen, hvoraf langt størstedelen af dem var der for at støtte op om Sinner.

Søndag aften kl. 21.00 skal Sinner igen i aktion, da han skal spille finale mod Carlos Alcaraz, som lørdag aften vandt over Novak Djokovic i den anden semifinale.