Af: Nicolai Busekist
|
10/11/2023 08:00
Mest læste i dag
Søndagens første kamp bliver spillet med italienske Jannik Sinner på den ene side af nettet. Derfor bliver det Sinner, der får lov til at tage hul på dette års ATP Finals. Det gør han sammen med græske Stefanos Tsitsipas.
Senere søndag er det Holger Runes tur til at komme i aktion. Her kan han se frem til en svær kamp, da han skal spille mod ingen ringere end Novak Djokovic. Sidst de to spillere mod hinanden var ved Paris Masters, hvor Djokovic løb med sejren.
Tsitsipas og Sinner har spillet mod hinanden syv gange, hvoraf fem af kampene er endt med en sejr til grækeren. I denne sæson har de spillet mod hinanden to gange, hvor Tsitsipas vandt i Australian Open, inden Sinner fik sin revanche måneden efter i Rotterdam.
Djokovic og Rune kommer til at tørne sammen kun to uger efter deres tætte kvartfinalekamp ved Paris Masters. Serberen vandt kampen efter to timer og 55 minutter, og endte med at vinde hele turneringen. De to har spillet mod hinanden fire gange, og har hver vundet to kampe.
Den første kamp mellem Sinner og Tsitsipas starter tidligst kl. 14:30, men kan blive skuffet. Rune og Djokovic forventes ikke at komme i aktion før kl. 21, oplyser ATP.
Rune kan se frem til at spille ved sæsonfinalerne for første gang i sin karriere. For Djokovic er det helt anderledes. Han har nemlig vundet den famøse turnering hele seks gange i løbet af sin karriere.
Heldigvis har den danske stjerne Boris Becker med til den italienske turnering. Deres partnerskab ser ud til at fungere godt, og tyskeren kan derfor potentielt hjælpe ham med at maksimere turneringens udfald.
Fodbold
Tennis