Mest læste i dag
FC Barcelona er endnu ikke sikre på, at de kommer til at avancere fra gruppespillet i Champions League. Ganske vist er der meget, der skal gå galt, men ikke desto mindre er deres avancement ikke sikret endnu.
Der var ellers en stor forventning om, at det ville være tilfældet efter tirsdagens kamp mod Shakhtar Donetsk. Hvis Andreas Christensen og co. havde formået at hive tre point med hjem, havde de nemlig sikret sig yderligere avancement.
Sådan gik det dog ikke, da de i stedet tabte 0-1 til den ukrainske storklub. Og efter kampen forklarede Christensen, at der er mentale udfordringer i truppen, hvilket forårsagede nederlaget tirsdag aften.
"Jeg føler, vi havde bolden meget, men at vi ikke lykkedes med at gøre noget med den," sagde han ifølge Viaplay.
"Det er en mental ting for tiden. Vi spiller stadig god fodbold, og energien er god, men vi har brug for mere passion og tålmodighed. Mentale ting"
Han slog samtidig fast, at det var et flot mål, der blev scoret af Shakhtar. Ligeledes følte han også, at energien var god, men at der er mangel på passion i truppen for tiden.
I skrivende stund er Barcelona tre point foran Shakhtar, der ligger på 3.-pladsen i gruppen. Den spanske storklub har dog en markant bedre målscore.
Derfor er der fortsat en god chance for, at Xavi og co. går videre fra gruppen. Intet kan dog udelukkes, hvis Barcelona ikke formår at finde passionen og blive de mentale udfordringer kvit.
Nu kan Barcelona dog igen rette fokus mod La Liga, da de søndag skal spille mod Alaves. Her skal de gerne have tre point med, hvis de skal holde sig inde i topkampen i den spanske liga.
Fodbold
Tennis