Mest læste i dag
Tennisfans i hele verden venter fortsat på, at Rafael Nadal endelig vender retur til tennissporten. Han har været hårdt plaget af skader i denne sæson, og har derfor afvist at vende tilbage i år.
Selvom han har et klart mål om at være klar til at spille tennis i starten af næste år, så vender han ikke tilbage med et mål om at vinde hverken Australian Open eller French Open.
Den spanske tennisstjerne har altid været kendt for at være meget ydmyg i sin tilgang til tennis. Det er noget, som han har understreget mange gange, når han har udtalt sig til pressen.
For nylig gav han et interview til den spanske tv-kanal Movistar, hvor han udtalte sig om sit kommende comeback.
Her slog han fast, at han naturligvis har et mål om at vende tilbage, men ikke med henblik på at kunne sejre i hverken Australian Open eller French Open, da han ikke finder det sandsynligt.
"Jeg vil gerne spille igen og være konkurrencedygtig. Håbet er ikke at komme tilbage og vinde Australian Open og Roland Garros. Folk skal ikke blive forvirrede. I denne fase af mit liv, virker det meget fjernt for mig. Det er ikke umuligt, men en der sker mange ting i tennis," sagde han.
Den spanske stjerne er vendt tilbage til træning, men det betyder bestemt ikke, at han kan finde sit høje niveau frem til starten af næste år.
Han får naturligvis masser af mulighed for at forberede sig, men når han vender tilbage, har han ikke spillet en professionel kamp i næsten et år. Derfor vil det sandsynligvis kunne ses på hans spil.
I denne forbindelse er det naturligvis også værd at nævne, at det er meget sandsynligt, at den kommende sæson, bliver den sidste for Rafael Nadal.
På grund af hans alder og skader, vil han ikke være i stand til at fortsætte sin karriere meget længere. Når han stopper, vil serbiske Novak Djokovic være den sidste blandt 'The Big 3', der fortsat har en aktiv karriere.
Fodbold
Tennis