Mest læste i dag
Spanske Rafael Nadal har ikke været i aktion det meste af denne sæson, efter at have forladt Australian Open med en skade.
Oprindeligt troede han, at han relativt hurtigt kunne vende tilbage fra sin skade. Det viste sig desværre hurtigt, at det var en mere alvorlig skade, end han først havde antaget.
Det betød først og fremmest, at han skulle bruge mere tid på at genoptræne. Men efter en periode med genoptræning, led han et hårdt tilbageslag. Dette medførte, at han til sidst besluttede, at den rette løsning ville være at blive opereret.
Efterfølgende har der været spekuleret meget i, hvornår han vender tilbage. Blandt andet har turneringsdirektøren for Australian Open hævdet, at den spanske stjerne vender tilbage i forbindelse med den australske Grand Slam-turnering.
Dette har Nadal dog ikke ønske at bekræfte, hvorfor der fortsat er tvivl om det. Og nu fortæller han, at han stadig har ondt, hvilket har sået yderligere tvivl om hans comeback.
"Min første realistiske mulighed for at være tilbage på den professionelle bane ville være januar i Australien. Men lige nu kan jeg virkelig ikke bekræfte noget, jeg ikke ved. Intet har ændret sig de sidste par uger, bortset fra at jeg træner lidt mere end før, hvilket er en bedrift for mig og mit mentale helbred," siger han ifølge Tennis Infinity.
"Jeg træner ikke uden smerter. Jeg har mindre ondt, end jeg plejede at have, men jeg har stadig ondt. Denne smerte giver mig dog mulighed for at gøre flere og flere ting til sidst. Tingene ville være anderledes, hvis jeg ingen smerter havde. Jeg kunne give dig en dato for mit comeback, hvis jeg ingen smerter havde, fordi jeg ville have tid til at forberede mig på det."