Efter endnu et skuffende nederlag: Nu kommer Holger Rune med overraskende udmelding
Af: Nicolai Busekist
|
19/10/2023 09:30
Mest læste i dag
Sidste år vandt Stockholm Open, men i år havde han bestemt ikke samme succes. Tværtimod blev han onsdag aften slået ud i første kamp.
Dermed fortsætter den dårlige stime for den unge dansker. Det betyder, at han nu har tabt ti ud af de seneste 11 kampe, han har spillet.
På trods af dette, er han efter kampen kommet med en overraskende udmelding. Den 20-årige tennisstjerne skrev onsdag aften på Instagram, at han 'mærkede sit spil' bedre.
"Jeg mærkede mig selv og mit spil bedre i dag, end jeg har gjort et stykke tid, så nu er jeg sikker på, at jeg kan lave de sidste justeringer og afslutte året stærkt," skrev han på Instagram ifølge Ritzau.
I onsdagens kamp stod han overfor serberen Miomir Kecmanovic, der endte med at blive kampens sejrherre med cifrene 6-7, 2-6.
Da Holger Rune er blevet slået tidligt ud af den svenske turnering, som han vandt sidste år, kan det koste ham dyrt. Han mister nemlig sine point fra sidste års triumf, og dermed kommer han sandsynligvis til at falde ned på ATP-ranglisten.
I skrivende stund er han nummer seks i verden, men efter den kommende opdatering, vil det sandsynligvis ikke længere være tilfældet.
Holger Rune havde en fin sommer, hvor han blandt andet spillede sig frem til kvartfinalen i Wimbledon. Herfra er stort set alt gået galt for den unge dansker, der ikke har fået sit spil til at fungere.
I næste uge skal han spille med i Swiss Indoors i Basel, hvor han også har en del point at forsvare. Han spilede sig sidste år frem til finalen, hvor han dog blev slået af canadieren Felix Auger-Aliassime.