Mest læste i dag
Fredag skal Holger Rune igen i aktion efter sin nylige triumf ved BMW Open, og denne gang skal han spille mod Alexander Bublik.
Danske Holger Rune skal fredag spille sin første kamp i Masters 1000-turnering Madrid Open. Her hopper han direkte ind i anden runde som følge af sin seedning.
I sin første kamp i den spanske turnering, kan han se frem til at spille mod Alexander Bublik fra Kasakhstan, der vandt sin første kamp på gruset i den spanske hovedstad.
Onsdag var Bublik i aktion i sin første kamp, hvor han stod overfor Daniel Elahi Galán. Denne kamp endte han med at vinde med cifrene 7-6, 6-7 og 6-4.
Det var en tæt kamp, der varede i næsten tre timer, men efter hårdt slid, kunne Bublik lade sig kåre som vinder af kampen, hvorved han også sikrede sig en billet til kampen mod Rune i anden runde.
Rune har sat ord på sin modstander, og der er intet, der tyder på, at han har i sinde at undervurdere ham. Tværtimod har han gjort det klart, at han mener, at Bublik er en spiller, der er 'tricky' at spille mod.
"Begge spillere ville svære modstandere (Bublik og Galán, red). Bublik er tricky at spille imod, så jeg skal være 100 procent klar igen og gøre alt, hvad jeg kan, for at få min fysik klar til fredag. Og så skal den bare have maks gas," lød det fra Rune ifølge TV 2 Sport.
Rune har flere ting at forberede sig på til sin kamp mod Bublik, men især hans hårde førsteserv skal han være klar på. Onsdag leverede han hele 17 esser på gruset i Madrid.
På den anden side er det dog også værd at nævne, at han er en spiller, der er villig til at satse meget på sin andenserv, hvilket førte til i alt 13 dobbeltfejl, da han spillede mod Galán.
Fodbold
Tennis