Mest læste i dag
Den danske tennisstjerne blev chikaneret af fans under hans nederlag i første runde af ATP Buenos Aires.
Danske Holger Rune sætter nu ord på, hvad der gik igennem hovedet på ham, da han gentagne gange blev udsat for fans, der handlede respektløst.
LÆS OGSÅ: Red Bull indgår indbringende aftale
Ifølge TennisWorld blev han flere gange under kampen udsat for tilråb og larm, der særligt forstyrrede hans serv.
Holger Rune bryder sig ikke om, at fans forstyrrer ham, for at deres egen landsmand kan gå videre i turneringen:
"Jeg kan ikke lide folk, der råber 'hold kæft' til mig under mine kampe, eller at hele publikum bevidst larmer, når jeg server. Det var respektløst over for mig og sporten," sagde Holger Rune.
"Jeg forstår fuldt ud, at folk støtter deres nationale spillere, men folk skal huske, at dette ikke er fodbold, hvor publikum gerne må larme og prøve at forstyrre spillerne. Det her er en respektfuld sport, hvor man skal finde en balance."
Holger Rune havde ellers chancer nok for at slå verdens nummer 75, Sebastian Baez. Holger Rune kom foran 3-0 i første sæt, inden Baez hurtigt svarede tilbage og udlignede.
Sættet endte i en tie-break, hvor Baez trak det længste strå. I andet sæt var det mere kontrolleret af Sebastian Baez, der kørte et sikkert 6-3 sæt hjem.
Det betyder, at Holge Rune har tabt sine seneste fem kampe.
Fodbold
Tennis