Mest læste i dag
Det gik ikke, som det skulle for Stefanos Tsitsipas, der er ude af US Open efter første runde.
I løbet af hele sin karriere har Tsitsipas haft det svært i US Open. Det er en tendens, som den græske stjerne fortsætter, da han igen er blevet sendt tidligt ud af turneringen.
Det sker, til trods for, at han havde en overkommelig modstander, hvis man kigger på papiret. I første runde mødte han nemlig Daniel Galan, der ligger nr. 94 på verdensranglisten.
Galan, der endda måtte igennem kvalifikationen, før han kunne tage del i hovedturneringen, vandt de første 11 partier. Dermed sikrede han sig de første to sæt på overbevisende vis med cifrene 6-0, 6-1.
Det lykkedes for græske Tsitsipas at slå tilbage i det tredje sæt, som han vandt 6-3. Det var dog ikke nok, for i fjerde sæt formåede Galan at hive sejren hjem med cifrene 7-5.
"Jeg bevarede bare roen. Jeg tabte tredje sæt, men følte, at jeg gjorde det bedre og bedre," sagde han efter sin sejr ifølge Ritzau.
Det er ikke første gang, at det er gået skidt for den græske stjerne i US Open. Han er nemlig aldrig kommet længere end tredje runde ved grand slam-turneringen i New York.
Fodbold
Tennis