Trods skade: Clara Tauson scorer stort beløb på Wimbledon-deltagelse

28/06/2022 08:00

|

Nicolai Busekist

Foto: Robert Prange/Getty Images

Mest læste i dag

Den danske Clara Tauson måtte trække sig fra Wimbledon, men det betyder ikke, at hun må gå tomhændet hjem.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er rigtig mange penge at tjene i tennis. Det er især gældende, hvis man deltager i de store turneringer.

Det er gælder også for Wimbledon, hvor alle deltagere i single, der blot når til første runde, får en betaling på 431.000 kroner.

Det vil sige, at danske Clara Tauson også kan se frem til at få mere end 400.000 kr. for sin deltagelse, selvom hun måtte trække sig med en skade. Det skriver Ekstra Bladet.

I alt nåede hun blot at spille 30 minutter, inden hun var nødt til at trække sig med en skade, hvilket giver en indtjening på hele 14.366 kr. pr. minut.

Den 19-årige danske stjerne har generelt været plaget af skader i denne sæson, og har ikke spillet siden 29. april, fordi hun har haft rygproblemer.

Mandag var det også problemer med ryggen, der medførte, at hun måtte trække sig. Det blev forsøgt med behandling, men det var dog ikke nok.

Efter at være vendt tilbage efter sin behandling, spillede hun et par partiere mere, men måtte se i øjnene, at hun var nødt til at kaste håndklædet i ringen.