Værtsland forlænger med Formel 1

11/02/2022 14:48

|

Nicolai Busekist

Foto: Melzer/ullstein bild via Getty Images

Mest læste i dag

Grand Prixet er med den forlængede aftale på Formel 1-kalenderen frem til 2036.

Ifølge GrandPrix247 er Bahrains Grand Prix fremover på Formel 1's løbskalender frem til 2036. Ejerne af banen er nemlig blevet enige med Formel 1 om en ny kontrakt.

Det betyder, at den ikoniske bane fortsætter i Formel 1, som den har gjort siden første løb i 2004. Siden dengang har de mistet titlen som det eneste land i Mellemøsten til at være på Formel 1's løbskalender. 

Siden er Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater kommet til. Men Bahrain er helt klart en favorit blandt kørere og fans. Banen bliver også brugt flittigt til test på tværs af motorsporten.

Formel 1-chefen Stefano Domenicali er også meget begejstret over, at den nye aftale er i hus: 

"Jeg er glad for, at vi kommer til at køre på Bahrain International Circuit indtil 2036, hvor flere utrolige løb og spænding vil blive vist til vores fans. Siden 2004 har vi haft nogle fantastiske løb i Sakhir, og vi kan ikke vente med at være tilbage til starten af ​​den nye sæson, når vi begynder en ny æra for sporten," sagde Stefano Domenicali i en pressemeddelelse.

Også bestyrelsesformand for banen deler begejstringen for aftalen: 

"Det har været en stor ære for Bahrain at være vært for Formel 1 siden 2004, og vi er glade for, at denne nye aftale cementerer vores plads på kalenderen langt ud i fremtiden," sagde bestyrelsesformand Arif Rahimi.

Formel 1-sæsonen starter i Bahrain den 18. marts.