Valgren ser fremad: Snart tilbage på cyklen

07/08/2022 16:14

|

Nicolai Busekist

Foto: Dario Belingheri/Getty Images

Mest læste i dag

Michael Valgren har en klar forventning om, at han snart er klar til at cykle igen. Selv estimerer han, at han kan være klar om 4-5 uger.

I sidste etape af løbet Route d'Occitania, der fandt sted i juni, var danske Michael Valgren involveret i et voldsomt dyrt, som endte med at koste ham dyrt.

Han ville imponere forud for Tour de France, men i stedet for at sikre sig en Tour-plads, blev det til en plads på operationsbordet. Han pådrog sig nemlig både en hofteskade og et bækkenbrud.

Ifølge Ritzau har den danske cykelstjerne nu afsløret overfor TV 2, at han snart er klar til at sætte sig op på cyklen igen.

Han har selv en forventning om, at han kan begynde at gå normalt igen om mellem tre og fire uger. Herefter forventer han også, at han vil være i stand til at cykle igen.

"Det er en lang proces, og der er lang vej igen. Jeg har heldigvis overstået det værste. Det værste er bag mig allerede, så jeg prøver at se fremad og være positiv, men det er hårdt," siger Valgren til TV 2 ifølge Ritzau.