Vandt over Muhammad Ali: Nu langer han ud efter Fury og Joshua

28/05/2022 09:35

|

Nicolai Busekist

Foto: Paul Morigi/Getty Images

Mest læste i dag

Bokselegenden Larry Holmes mener ikke, at hverken Anthony Joshua eller Tyson Fury har grund til at kalde sig boksestjerne, da de ikke har 'vist særlig meget'.

De to britiske stjerner blev set som de bedste sværvægtere på planeten, inden Oleksandr Usyk vandt over AJ i september sidste år. Hertil er de ofte blevet sammenlignet med tidligere stjerner.

Til trods for dette, er der dog ingen af dem, der har gjort det godt nok til at imponere legenden Larry Holmes. Det har han ifølge The Sun gjort klart i et interview med The Telegraph.

"Anthony Joshua? Han har ikke rigtig vist det store. Han er som en moden tomat. Han har det måske i sig. Men hvem har han kæmpet mod?" lød det fra Holmes.

"Jeg vil ikke tale ned om ham og sige, at han er en dårlig bokser. For at blive kaldt stjerne, skal du sammenlignes med nogle virkelig store kæmpere, og han er ikke nået så langt endnu."

"Jeg kan ikke lide at tale nogen ned, men jeg kan godt lide at fortælle sandheden."

Det er dog ikke første gang, at han har kritiseret de britiske boksere. Tidligere på året kritiserede han nemlig både Fury og Joshua på Fight Hype.

"De har ingen færdigheder. De ved ikke, hvordan de skal slå en, to og flytte ud for at beskytte dig selv," lød det.

"Bokserne i dag, er ikke bokserne, som da jeg kæmpede. Vi kæmpede mod top-10. Vi undveg ingen."

"I dag vil disse fyre ikke bokse - de vil tjene nogle penge. Du er nødt til at bringe det til dem. Du er nødt til at få disse fyre til at kæmpe."