WWE-stjernen Alexa Bliss ramt af kræft: Nu advarer hun andre
Af: Nicolai Busekist
|
24/03/2023 07:58
Mest læste i dag
WWE-stjernen Alexa Bliss har fået konstateret kræft, og det har nu fået hende til at advare andre mod at bruge solarier.
Det er ikke sundt at bruge solarier i for stort et omfang. Det har WWE-stjernen Alexa Bliss desværre fundet ud af på den hårde måde, da hun har fået konstateret kræft.
Det har nu fået hende til at dele et opslag på det sociale medie Instagram, hvor hun advarer andre om brugen af solarier.
"Kære yngre mig. Du burde have holdt dig fra solarierne," skriver hun ifølge Ekstra Bladet i sit opslag på det sociale medie, hvor hun følges af seks millioner mennesker.
Grunden til, at hun advarer andre mod at bruge solarier er, at det har fået konsekvenser for hende, da hun har fået konstateret hudkræft.
Det forklarer også, hvorfor den kendte WWE-stjerne ikke har været i ringen siden januar.
Bliss fortæller, at hun selv lagde mærke til en forandring i sin hud i et område af ansigtet. En nærmere undersøgelse viste, at hun havde ret, og at der var tale om basalcelle karcinom, som er den mest almindelige form for kræft.
Derudover blev den ondartede Planocellulært carcinom (PCC) også fundet af lægerne, da hun blev undersøgt. Denne bliver som regel kædet sammen med for meget sol og UV-strålingen herfra.
Heldigvis blev det opdaget i tide, da det betød, at hun kunne blive kureret. Derfor har hun også allerede fået udført en operation.
Den 31-årige stjerne fortæller, at det hele er gået hurtigt og smertefrit, og at hun forventer, at hun snart vil være klar til at vende retur til ringen i WWE.
Hun runder af med en opfordring til sine følger, som hun beder om at få huden tjekket. Hun understreger desuden, at det især er noget, man bør gøre, hvis man er bruger af solarier.