Bokselegende afvist af YouTube-stjerne

02/02/2022 09:35

|

Nicolai Busekist

Foto: Cliff Hawkins/Getty Images

Mest læste i dag

Bokselegenden får ikke en ønsket omkamp mod YouTube-stjernen Logan Paul. Han har slet ikke lyst, hvilket førte til knap så pæne udtalelser. 

Logan Paul vil ikke have en omkamp mod legenden Floyd Mayweather. Logan Pauls manager Jeff Levin har nemlig modtaget en henvendelse vedrørende en potentiel omkamp.

Men det vil Logan Paul absolut ikke, for ifølge The Sun har han endnu ikke modtaget fuld betaling fra deres seneste kamp: 

"De spurgte mig, om jeg ville kæmpe mod Floyd Mayweather igen, Jeff gjorde - en af ​​Floyds fyre. Jeg bad ham om at kneppe sig selv, og først og fremmest betale mig resten af ​​de penge, de skylder mig," sagde Logan Paul til Maverick Club.

De to kamphaner boksede en uofficiel kamp i juni sidste år, hvor det hele endte uafgjort efter otte runder.

Det var den første kamp for den 44-årige bokser, siden sin kamp mod MMA-kæmperen Conor McGregor tilbage i 2017. 

Men det bliver i hvert fald ikke til en kamp mere mellem Logan Paul og Floyd Mayweather, hvis det står til YouTube-stjernen.

Men Logan Paul er ikke afvisende overfor at hjælpe hans bror med en kamp mod Mayweather:

"For det andet, knep dig selv, men hvad nu hvis jeg giver kampen til Jake?" sagde Logan Paul henvendt til Mayweather. 

Lige nu er lillebror Jake Paul fuld af selvtillid, da han endnu ikke har tabt en boksekamp. Så en kamp mod Floyd Mayweather i fremtiden kan ikke udelukkes.