Af: Nicolai Busekist
|
07/11/2023 08:00
Mest læste i dag
Tyson Furys længe ventede kamp mod Oleksandr Usyk kommer ikke til at finde sted i december. Derimod bliver den udskudt til næste år.
Det har længe været planen, at de to boksere skulle kæmpe mod hinanden den 23. december. Men efter Furys kamp mod Francis Ngannou, der endte med en smal sejr, er det blevet besluttet at skubbe den.
Der er endnu ikke blevet meldt en officiel dato ud, men Usyks promoter, Alex Krassyuk, melder om en dato i februar. Det skriver The Sun.
Han har også forklaret, at de vil melde en officiel dato ud i næste uge. Indtil videre har han ikke kunnet meddele mere end, at det bliver i februar næste år.
I denne forbindelse har Krassyuk også insisteret på, at Usyk er 'klar til kamp'. Samtidig vil de også være 'fleksible', da de ønsker at sikre, at kampen bliver afviklet snarest muligt.
"Han er helt klar til kamp. Han ved, hvordan han skal håndtere Tyson," sagde Krassyuk til Boxing News.
"Det er derfor, jeg føler mig sikker. Det er derfor, jeg føler mig afslappet over ift. kamp.Det eneste, jeg virkelig er bekymret for, er at få denne kamp til at ske."
"I kontrakten var det den 23. december, men det er et spørgsmål om sund fornuft. Hvis en kæmper ikke er klar til at gå, kan du ikke tvinge ham."
"Vi vil hellere forblive fleksible og forblive afslappede. Vi har allerede sat os fast på den nye dato i februar, og i næste uge vil vi forhåbentlig annoncere det."
Derfor er der ikke noget, der tyder på, at kampen bliver afviklet i december. Derimod virker det mere sandsynligt, at den bliver skubbet til næste år.
Fodbold
Tennis