Tyson Fury afslører det vilde beløb: Så meget tjente lillebror Tommy Fury på kamp mod KSI

Af: Nicolai Busekist

|

27/10/2023 11:00

Bokser Tyson Fury har afsløret, hvor mange penge hans lillebror Tommy Fury tjente på sin kamp mod KSI.

Mest læste i dag

Tyson Fury har afsløret, at hans lillebror Tommy Fury har tjent en vanvittig sum penge på sin kamp mod KSI. Det vidner om, at det såkaldte 'influencer-boksning' godt kan svare sig rent økonomisk.

Storebror Fury skal selv i aktion i denne weekend, hvor han skal bokse mod tidligere UFC-stjerne Francis Ngannou.

Kampen finder sted i Riyadh i Saudi-Arabien, og bliver Furys første kamp i år. Hans seneste kamp var mod Derek Chisora, som han besejrede i december sidste år.

Det er kun to uger siden, at den yngste Fury-bror var i aktion mod KSI. Her var de en af to hovedkampe ved Misfits Prime Boxing-begivenheden i Manchester.

I første omgang blev Fury kåret som vinder på en flertalsafgørelse, men resultat blev senere ændret til en enstemmig afgørelse. Det blev nemlig konstateret, at en af dommerne havde fejlberegnet den endelige score.

Den længe ventede begivenhed blev vist i samarbejde med DAZN, hvor de mange fans kunne købe en PPV-adgang. Ifølge Sportbible endte begivenheden med at generere intet mindre end 1,3 millioner PPV-køb.

Og ifølge Tyson har det også kastet en del penge i lommen hos lillebror Tommy, der angiveligt har tjent 10 millioner dollars på kampen, svarende til lidt over 70 millioner kroner.

"Det faktum, at Tommy tjente 10 millioner dollars på kampen. Han er 24 år gammel, har sandsynligvis tjent 25 til 26 millioner dollars (176 til 183 millioner kroner) på sin karriere på 10 kampe. Det er utroligt," sagde Fury til Ariel Helwani på The MMA Hour, og fortsatte:

"Jeg er meget, meget stolt af, hvor han kommer fra."