Tyson Fury viser utrolig forvandling forud for Ngannou-kampen

Af: Nicolai Busekist

|

26/10/2023 19:00

Tyson Fury har trænet hårdt forud for sin kamp mod Francis Ngannou, og det kan ses på hans krop.

Mest læste i dag

Britiske Tyson Fury, der også er kendt som 'The Gypsy King', hævder at have trænet mere forud for kampen mod Francis Ngannou, end op til sin tredje kamp mod Deontay Wilder.

I denne weekend vender Fury endelig tilbage til ringen. Det er dog ikke i den kamp, som de fleste havde håbet på at se ham i.

Mange venter fortsat på at se ham bokse mod Oleksandr Usyk. Det kan blive en realitet senere på året, men i denne omgang byder han den tidligere UFC-stjerne Ngannou velkommen i bokseringe.

Kampen bliver afviklet i Saudi-Arabien og er fastsat til 10 runder. Da der er tale om Ngannous første professionelle boksekamp, forventer mange, at det bliver den letteste kamp i Furys karriere.

Ikke desto mindre har Fury været i fuld gang i træningslokalet. Ifølge den britiske bokser har han dedikeret hele 12 uger til kampen, hvilket også kan ses på hans krop, da han har tabt sig.

På et pressemøde forud for kampen, som blev afholdt for syv uger siden, så Fury ikke kampklar ud. Det understregede han også selv, da han omtalte sig selv som 'et fedt svin', skriver Boxing Social.

Det er dog ikke usædvanligt, at Furys vægt svinger. Det mest tydelige eksempel på dette, er hans tid ude af ringen fra 2015 til 2018, hvor han efter sigende vejede omkring 135 kg.

Men blot syv uger efter ser han helt anderledes ud. Og derfor er der heller ikke tvivl om, at han er klar til weekendens kamp, hvilket du kan se i klippet herunder: