Cristiano Ronaldos forlovede langer ud

12/12/2022 07:10

|

Nicolai Busekist

Foto: David S. Bustamante/Soccrates/Getty Images

Mest læste i dag

Cristiano Ronaldos forlovede havde brug for at komme ud med sine frustrationer, efter Portugal blev slået ud af VM.

Da Portugal blev sendt ud af VM i Qatar i en kamp mod Marokko, var Cristiano Ronaldo hurtig til at forlade banen.

Da den 37-årige stjerne forlod banen, havde flere tv-kameraer fokus rettet mod den store stjerne - og her sås det tydeligt, at han var knust over at være blevet sendt hjem.

Efter kampen har hans forlovede, Georgina Rodriguez, valgt at lange ud efter Portugals træner, Fernando Santos.

Det handlede dog ikke om, at Portugal blev sendt ud af VM, men derimod om, at Santos for anden kamp i træk havde valgt at starte Ronaldo på bænken.

"I dag tog din ven og træner en forkert beslutning. Den ven, for hvem du har så mange ord af beundring og respekt. Den samme, som, da han satte dig på banen, så, hvordan alting ændrede sig, men det var for sent," lød det fra hende i en story på Instagram.

Ronaldo fik dog lov til at komme på banen, da han i det 51. minut blev skiftet ind. Det var dog ikke nok til at vende kampen, som endte med en overraskende sejr på 1-0 til Marokko.

Og det faktum, at han først kom på banen i det 51. minut, er sandsynligvis også noget, der har irriteret Georgina Rodriguez, hvilket hun også indikerer på det sociale medie.

"Du kan ikke undervurdere verdens bedste spiller, hans stærkeste våben. Endnu mindre bør du stå op for nogen, som ikke fortjener det. Livet giver os læringer. I dag taber vi ikke. Vi lærer. Cristiano, vi beundrer dig," rundede hun af.