20-årig cykelrytter mister livet efter pludseligt kollaps

Af: Nicolai Busekist

|

25/10/2023 17:00

En kun 20-årige professionel cykelrytter har mistet livet efter et kollaps i Hong Kong.

Mest læste i dag

Hollandske Mark Groeneveld, der er tilknyttet holdet XSpeed United Continental, har mistet livet i en alder af 20 år. Han døde i de tidlige timer mandag i Hong Kong, efter at være kollapset, skriver mediet Cyclingnews.

Han befandt sig i storbyen, da han skulle deltage i Hong Kong Cyclothon søndag. Han endte dog med at trække sig fra løbet med et mekanisk problem.

Den kun 20-årige cykelrytters død er naturligvis kommet som et stort chok for holdet. Ifølge det hollandske medie Noordhollands Dagblad kollapsede han pludselig, da han befandt sig ude i offentligheden. Der blev gjort forsøg på at genoplive ham, men det var desværre forgæves.

Hans hold har meddelt, at dødsårsagen endnu ikke er blevet fastlagt. Muligvis kan det dog skyldes et hjertestop.

"Det er med et tungt hjerte, at vi må informere om Mark Groenevelds bortgang, mens han var på et projekt i Hong Kong," skriver holdet på Facebook.

"Mandag den 23. oktober mistede XSU og verden endnu en fantastisk sjæl. Vores dybeste kondolencer går til hans familie, teammedlemmer og venner."

"Mens omstændighederne omkring Marks død i øjeblikket er under efterforskning, har vi modtaget foreløbige oplysninger, der tyder på, at det kan have været på grund af et hjertestop. Vi arbejder tæt sammen med de relevante myndigheder for at indsamle alle fakta og give den nødvendige støtte til Marks familie i denne smertefulde tid."

"Mark var en utrolig person og et værdsat medlem af vores team. Han havde en bemærkelsesværdig ånd, var altid klar til at give en hånd bag kulisserne, og havde et smittende smil og hjertevarme natur. Hans tilstedeværelse lyste vores dage op, og han vil være dybt savnet af alle, der havde det privilegium at kende ham."