Af: Nicolai Busekist
|
29/10/2023 17:18
Mest læste i dag
Jonas Vingegaard kan potentielt ende med at få en ny dansk holdkammerat. Men hvis det skal blive en realitet, så kommer det først til at ske i 2025. Den dansker, der er tale om, er nemlig kun 17 år. Han kan derfor først køre sit første professionelle cykelløb i 2025.
Det ændrer dog ikke på, at det danske talent Albert Withen Philipsen befinder sig i en meget gunstig situation. Han har nemlig formået at tiltrække sig positiv opmærksomhed i en sådan grad, at han kan vælge og vrage mellem de fleste af de største cykelhold.
Og et af de hold, der ifølge B.T. har et godt øje til ham, er Team Jumbo-Visma. Det kan derfor ende med at blive nyt hjemsted for den danske juniorverdensmester i både landevejscykling og mountainbike.
B.T. har nemlig talt med Jumbo-Visma-boss Richard Plugge, som bekræfter, at de har været i kontakt med en 17-årige dansker.
"Selvfølgelig. Han er et af de store talenter. Men jeg kan ikke være mere konkret," siger han, og fortsætter:
"Han er måske det største talent. Formentlig kan vi arbejde med ham en dag. Vi er et hold, som kan udvikle talenter og bringe dem til det højeste niveau. Formentlig kan han se det, og så vil han ikke lade den mulighed glippe."
Philipsen fik i høj grad gjort sig selv bemærket, da han kørte suverænt under VM i Glasgow i august. Med hans præstationer her, fik han flere af de største hold i verden til at rette fokus mod ham, selvom han kun er 17 år.
Fodbold
Tennis