Cristiano Ronaldo afslører pensionsplaner

Af: Nicolai Busekist

|

11/10/2023 15:00

Fodbold
Foto: ANP via Getty Images
Foto: ANP via Getty Images
Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo har afsløret sin pensionsplaner for sin nuværende klub, Al-Nassr.

Mest læste i dag

Selvom Cristiano Ronaldo er fyldt 38 år, er han bestemt ikke klar til at stille støvlerne fra sig. Derimod ønsker han at forlænge sin kontrakt med Al-Nassr, da han er fast besluttet på at spille ved VM i 2026.

Den portugisiske stjerne skiftede til Al-Nassr tidligere i år, efter hans dramatisk exit fra Manchester United, hvor han fik ophævet sin kontrakt.

Dengang skrev han under på en aftale med den saudiarabiske klub, der strækker sig over 2,5 år.

Men nu skriver det spanske mediet Cadena COPE, at Ronaldo har informeret Al-Nassrs ledelse om, at han ønsker at forlænge sin kontrakt. Efter sigende skulle han have bedt om en kontrakt frem til starten af 2027.

Den tidligere Real Madrid- og Juventus-stjerne har et ønske om at forlænge sin kontrakt, da han ikke vil opgive sin drøm om at vinde VM. Hidtil har han spillet med ved fem verdensmesterskaber, da han fik sin VM-debut i Tyskland i 2006.

Dengang formåede Portugal at spille sig frem til en semifinale, og de har ikke formået at levere et bedre resultat siden da.

Ganske vist kan han bryste sig af at have været med til at vinde EM i 2016, men et VM-trofæ har han endnu ikke sikret sig. Det har hans evige rival Lionel Messi til gengæld.

"Selvom jeg vinder VM, vil det fortsætte," siger Ronaldo ifølge The Sun om den såkaldte GOAT-debat.

"Nogle mennesker kan lide mig mere, nogle mindre. Det er ligesom i livet: nogle kan lide blondiner, nogle kan lide brunetter."

"Jeg har altid skullet vise, hvad jeg kan år efter år. Jeg ville elske at vinde denne turnering. Jeg er ambitiøs, men hvis du fortæller mig, at jeg ikke kommer til at vinde flere turneringer, ville jeg stadig være glad i betragtning af alt, hvad jeg har vundet."

"I historiebøgerne vil alle andre rekorder være der. Men selvfølgelig ville et VM på hylden ikke være dårligt. Det ville være en drøm."