Cristiano Ronaldo kåret som verdens bedst betalte fodboldspiller: Så meget tjener han
Af: Nicolai Busekist
|
17/10/2023 09:30
Mest læste i dag
Det er ikke fremmed for Cristiano Ronaldo at vælte sig i penge. Faktisk har han nu været kåret som den bedst betalte fodboldspiller hele seks gang i sin karriere.
I det seneste år har det også været ham, der har tjent mest af alle fodboldspillere i verden, lyder det fra Forbes.
Den portugisiske stjerne har en estimeret årsløn på 260 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 1,9 milliarder kroner. Dermed tjener han mere end Kylian Mbappé, som også indkasserer en stor sum i Paris Saint-Germain.
Forbes oplyser, at den 38-årige Ronaldo er sikret hele 200 millioner dollar om året i løn fra Al-Nassr. Dertil har han også en række lukrative samarbejdspartner aftaler, der indbringer ham 60 millioner dollar. Det gælder blandt andet aftaler med Nike og Jacob & Co.
På listen over de bedst betale spillere i verden, finder man også Neymar, Karim Benzema og Sadio Mané. De ligger hhv. tre, fem og otte. Det er placeringer, som de ikke havde sikret sig, hvis ikke de var skiftet til Saudi-Arabien i denne sæson.
Hvad der også er værd at bemærke er, at Ronaldo faktisk tjener næsten det dobbelt af Lionel Messi. Den argentinske stjerne er skiftet til Inter Miami i MLS, hvor han nu har en estimeret årsløn på 135 millioner dollar.
Messi kommer derfor næppe til at gå sulten i seng, da 950 millioner kroner om året heller ikke er til at kimse ad. Det er da også nok til at gøre ham til den næst bedst betalte fodboldspiller i verden.
Norske Erling Haaland har også sneget sig med på listen, men er ikke i nærheden af at være på Ronaldos niveau. Han er nummer seks på listen med en årlig indtjening på 58 millioner dollar.