Amerikanske Brooks Koepka havde succes med at forsvare sin titel ved LIV Golf Jeddah, som er den sidste LIV-turnering i denne sæson.
Her formåede han at holde Talor Gooch bag sig i slutspillet, og han vandt dermed ved at gå samlet 14 under par.
Denne sejr var nok til at presse ham op på en 3.-plads i den individuelle stilling. Det er naturligvis ikke blot en stor ære. Det betød også, at han tjente en yderligere sum penge. For at være helt pris, sikrede det ham 4 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 28 millioner kroner.
Ikke nok med det, så vandt han også 4 millioner dollar for at vinde selve turneringen. Dermed var der tale om en dag på kontoret, der gav ham 8 millioner dollar i lommen. Det er ikke en helt dårlig arbejdsdag.
Efter at have sikret sig sejren, blev han interviewet, og blev i denne forbindelse overbragt nyheden. Hans reaktion på at vinde den store sum penge, var dog ikke helt som forventet.
"Fedt. Det er en god følelse," sagde Koepka, mens han grinte.
"Det er en god følelse, så tak, fordi du overbragte mig den nyhed.
"Jeg føler bestemt, at jeg er tilbage til mit gamle jeg. Denne her er nok lidt anderledes, fordi det er den første sejr som far. Jeg er sikker på, at Jenna og Crew ser med. Han vil ikke kunne huske den, men jeg har i det mindste noget at sige. Jeg vandt, mens han var her."
De fleste personer, der netop har vundet 8 millioner dollar, ville sandsynligvis være en kende mere begejstret end Koepka. Den amerikanske golfstjerne opførte sig nærmest som om, at det er noget, der sker hver dag.
Det kan skyldes, at han i forvejen har sikret sig en enorm sum penge for at skifte PGA Touren ud med LIV Golf. Det vides ikke konkret, hvad han har fået, men det siges at være i omegnen af 100 millioner dollar.
Dette var hans anden sejr i denne sæson, da han også vandt turneringen i Orlando tidligere i år.