Af: Nicolai Busekist
|
12/11/2023 08:18
Mest læste i dag
Fredag skal Danmark forsøge at sikre sig kvalifikation til EM i Tyskland. Det kræver dog, at de vinder over Slovenien, som besøger dem i Parken.
Men deres chancer for at gøre dette, er nu blevet hæmmet. Det er nemlig ikke sikkert, at Hjulmand og co. kan have glæde af Christian Eriksen og Rasmus Højlund.
Årsagen til dette er, at de begge måtte udgå med skader i kampen mellem Manchester United og Luton i Premier League. Eriksen var første mand til at udgå, da efter 40 minutters spil pådrog sig en knæskade.
Efter at have pådraget sig skadet, fik han behandling på banen, men var ikke i stand til at spille videre. I stedet måtte han lade sig udskifte med Mason Mount.
Senere i kampen - med cirka 15 minutter tilbage - måtte Højlund også forlade banen. Da han blev udskiftet med Anthony Martial, gik han direkte ned i omklædningsrummet.
Efter kampen forklarede United-træner Erik ten Hag, at de endnu ikke kunne forholde sig til omfanget af skaderne. Det forventes, at en vurdering af dette bliver offentliggjort søndag eller mandag.
"Vi kan først lave en vurdering efter 24 timer," siger Erik ten Hag ifølge Reuters.
Højlund havde en stor chance for at bringe United i front, men udnyttede den ikke. Derfor har den 20-årige dansker fortsat ikke scoret sit første mål i Premier League.
I stedet var det svenske Victor Lindelöf, der scorede det eneste mål i kampen. Det var nok til at sikre United en sejr, men de fleste havde sandsynligvis forventet mere, da Luton kun har hentet seks point i denne sæson indtil videre.
Fodbold
Tennis